Lede hunde & kolde kameler
DKK 299,00
Sort kaffe og hvide sokker 2
af journalisterne Tonny Vorm og Søren Reedtz i samarbejde med Dansk Professionel Cycle Club: Per Bausager, Peter Meinert, Michael Sandstød, Dan Frost, Jesper Worre, Rolf Sørensen, Michael Blaudzun, Thomas Bay, Lars Michaelsen, Jesper Skibby, Jakob Piil, Bjarne Riis, Brian Holm, Jørgen Marcussen, Kim Andersen, Jørgen V. Pedersen, Jens Veggerby, Jimmi Madsen og Kim Eriksen
Politikens Forlag, 2019
Beskrivelse
Hvor kom den nye generation af danske topryttere fra? Hvad laver en sportsdirektør inden løbets start? Hvem er tidens største væddeløber – Froome, Sagan, Valverde eller Alaphilippe? Og hvordan træner de bedste?
Cykelsporten er rig på stridigheder, skandaler og farverige anekdoter, der ivrigt bliver diskuteret på landevejen, foran tv-skærmen og i kaffepauser på træningsturen. I denne bog, der er en efterfølger til bestselleren Sort kaffe og hvide sokker, er en stribe af Danmarks bedste cykelryttere gennem tiderne igen samlet til en snak om deres metier. Nu handler det om moderne cykelsport. De 19 ryttere kommer vidt omkring – fra gale sprintere og seksdagesløb til Terpstra og Tour de France. Undervejs bliver der delt rundhåndet ud af tips og tricks om blandt andet sadelhøjde, træningsmetoder og sidevindskørsel, og der bliver fortalt historier om legender, sportsdirektører og unge danske talenter.
Resultatet er et festfyrværkeri af cykelhistorier og et indsigtsfuldt portræt af en sport, der er mere populær end nogensinde.
Bogen henvender sig til både passionerede cykelfans og dedikerede motionister.




Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.