skip to Main Content

Raceday

Hvad gør man, når alle de gode produkter kun findes i USA og fragtomkostningen overstiger prisen på produktet? Ja, så er der jo ikke andet for, end man selv må prøve at lave et produkt, der er mindst lige så godt som de andre på markedet. Det er i hvert fald den tanke, som Gustav Dejert fra The Raceday fik, da han for syv år siden gik i gang med sin egen produktion.

Gustav kontaktede en dermatolog og fik en grundig oplæring i selve processen. Derefter blev der købt ingredienser og gryden blev sat over. De første serier testede Gustav på sig selv, og efter et par søvnløse nætter på grund af overdosering af chili i varmecremen, så havde The Raceday deres første serie. Den blev sendt ud til Gustavs cykelvenner og til et svensk continentalteam, Team Tre Berg –PostNord, der alle testede produkterne i den efterfølgende sæson med løbende feedback. Og siden da, der har produktet stort set eksisteret i dets nuværende form, dog med enkelte forbedringer fra tid til anden. Gustav er stadig meget aktiv på cyklen og finjusterer altid opskriften, for at have et så godt produkt som muligt.

Raceday bruger ikke en krone på marketing, og det er lysten, der driver værket. Heldigvis er produktet så godt, at det har nu kan findes en del steder i Europa og både Pas Normal Studios og The Service Course har henvendt sig for at få udviklet egne serier fra Gustavs gryder.

Alle ingredienser er i øvrigt økologiske, også det stærke chilipulver, som nok aldrig bliver brugt op…. ”Ja, man behøver ikke at købe et kilo af gangen”, slutter Gustav interviewet af med.

Back To Top